Tankefeltterapi
Terapiformen tankefeltterapi er udviklet af den amerikanske psykolog Roger Calleahan. Den kombinerer den kinesiske viden om energibanerne i kroppen, medianerne, med den vestlige psykologiske samtaleterapi og positiv bekræftelse. På den måde forstærkes medianstimuleringen gennem et mentalt fokus. Vi drager nytte af, at vores tanker, følelser og krop er forbundne størrelser, og arbejder derfor med en tredeling af hjernen; tænke,- føle- og kropshjernen. Gennem samtale og fokus kan vi få adgang til tænke- og følehjernen, og ved at kombinere det med medianstimulering får vi kropshjernen med. På denne måde opnås en holistisk behandling, hvor vi inddrager de tre største intelligenser i vores system. Når disse tre intelligenser er i harmoni, opnår vi en tilstand af at være mentalt rolige, ingen forstyrrende tanker i hovedet, fredfyldte, følelsesmæssig fred med alt, hvad der er i hjertet, og lette, en fysisk lethed i kroppen. Det er denne tilstand, som er endemålet for behandlingen.
Det er en hurtig, risiko- og bivirkningsfri metode til at lindre og ofte kurere psykisk og fysisk ubehag.
Selve behandlingen med tankefelt terapi.
Vi sidder over for hinanden. Jeg tapper let med en finger på punkter i dit ansigtet, på overkroppen og på hånden, medianernes terminalpunkter, imens du fokuserer på følelsen af dit ubehag. Din fastholdelse af følelsen samt de billeder og tanker, den afføder hos dig, kombineret med medianarbejdet, skaber en rolig, let og fredfyldt tilstand.
Det er en yderst effektiv behandlingsmetode mod smerter, angst, fobier, manglende selvværd, negative tanker, depression, indlæringsvanskeligheder, eksamens- og præstationsangst, PTSD, hovedpine og allergi. Derudover vil det forbedre dit energi flow og øge kroppens egen selvhelbredelse med hensyn til fysiske ubalancer.