Tine Uhrup Hassig
Jeg hedder Tine Uhrup Hassig og er født i 1958. Jeg er oprindelig uddannet socialpædagog.
Jeg har haft interesse for komplementære behandlingsformer, lige siden jeg var ung.
Jeg arbejder ud fra den kinesiske helbredelsesmodel og forståelse, der opfatter hele mennesket som energi, der skal være i balance, homøostase, for at opretholde et godt og sundt helbred. Kroppens energier føder hinanden i et fortsat kredsløb, hvor energibanerne, medianerne, er transportveje for energien. Opstår der blokeringer, skabes der ubalancer, som med tiden svækker kroppen og udvikler symptomer samt sygdom.
I den holistiske forståelse af mennesket betragtes sind, psyke og den fysiske krop på lige plan, der kan derfor arbejdes på alle tre planer for at afhjælpe et problem.
Jeg kan hjælpe dig med
- Zoneterapi
Uddannet på ZCT skolen i Odense i 2012. - Kursus i zoneterapi og akupressur til børn, gravide og fødende i 2015 på ZCT skolen i Kolding
- Øreakupunktur/auriculoterapi
Uddannet hos Anne Marie Vester i Holstebro i 2013. - Tankefelt terapi – TFT
Uddannet hos Lars Mygind i København/Tyrkiet i 2013 - Biopati/naturopati
Uddannet på Skolen for biologisk medicin i København i 2017
Jeg kan hjælpe dig med zoneterapi, hvor jeg via reflekspunkter på fødderne, kan stimulere de forskellige organer og væv, så kroppen arbejder sig tilbage mod homøostage – fri for sygdom.
Den samme proces kan jeg fremkalde ved hjælp af auriculoterapi, men her er det punkterne på ørene, der aktiveres med hjælpe af akupunktur nåle.
Disse to behandlingsmetoder kan kombineres for øget effekt.
Jeg kan hjælpe dig på det mentale plan med fobier, angst, stress, depression og gamle traumer med tankefelt terapi.
Jeg kan rådgive og vejlede dig med hensyn til kost og ernæring. Vitamin-, mineral- og fedtsyreterapi. Regulations terapi der omfatter urter/lægeplanter samt homøopati.
Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB) i foreningen ZCT, Zone Connection Terapeutforening, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er din garanti for, at jeg løbende deltager i relevante kurser og efteruddannelse, og det giver dig mulighed for at få tilskud til behandling med zoneterapi hos sygeforsikringen ”Danmark” og visse andre forsikringsselskaber.
Derudover er jeg medlem af DETT, foreningen af danske EFT og TFT terapeuter, samt foreningen for praktiserende biopater/naturopather ibm.